En hel dag med 4 fede rytmiske korsatser der rykker, gør dig glad, bevæget og høj på den fede måde. I en veloplagt stemning synger vi os varme indeni og udenpå.

Et fællesskab af toner

Sang er både sjovt, sundt og godt – bliver kun endnu bedre af at mange synger med. Når vi synger får vi det både godt individuelt og skaber et stærk socialt bånd imellem os. Om vi er 40, 100 eller 500 personer er kraften fra de samlede stemmer stor og giver en opløftende oplevelse når alle stemmer i.

Sing it out …

Først og fremmest bliver det en dag hvor der skal synges. Sange som er medrivende, sange hvor du ikke kan stå stille og sange som er smukke. Kort sagt en livsbekræftende dag hvor du kan bruge din stemme i fællesskab med andre og høre den udfolde sig i helheden.

… loud!

Bliver det nogle gange. Vi skal opleve hvordan det er når alle giver den fuld gas og selvfølgelig kontrasten. Det bliver en dynamisk dag. Både musik og energi.