Pinseoratoriet (2012)

Pinseoratoriet er et større musikalsk værk for kor og percussion, komponeret af Kristian Skårhøj. Værket tager udgangspunkt i biblens tekster om ånd og gør dem vedkommende. Opfordringen er at vågne op fra hverdagens døs og finde ny inspiration og vitalitet.

At lytte uden ører

Selvom man bruger ørerne til at høre Kristian Skårhøjs Pinseoratorium, så er det ikke ørerne man bruger til at lytte til Guds Ånd med. Hvad er det så? Hvad er Guds Ånd i det hele taget? Og hvordan kan man bruge biblens tusind år gamle skrifter til at hjælpe sig?

Biblens tekster i ny musik

Sangeren og komponisten Kristian Skårhøj har samlet en række af biblens tekster, der taler om Guds Ånd og gjort dem levende gennem bevægende musik. Det bliver en rejse fra biblens første vers og frem til pinsedagen, og undervejs møder vi Nikodemus og det moderne menneskes søgen og tvivl.

Iørefaldende sang

Pinseoratoriet trækker veksler på både den rytmiske og klassiske musiktradition samt inspirationer fra verdensmusikken. Det er et varieret og kontrastfyldt værk med kraftfyldte og smukke øjeblikke, samt iørefaldende temaer som er gennemkomponeret i en nytænkende form.

Levende musik i pinsens ånd

Musikken er skrevet til solister, kor og percussion og unikke improvisationer indgår ved hver koncert. Denne idé underbygger pinsens essens, hvor Gud lader sin ånd tale gennem menneskets stemme. På pinsedagen blev apostlene inspireret (‘in spirit’ - ‘be-åndet’), i øjeblikket og værket beskriver dette gennem nærværende her-og-nu improvisationer.

Læs og lyt mere på Pinseoratoriets hjemmeside pinseoratoriet.dk

Opførsel og anmeldelser

Oratoriet blev uropført 4. og 5. maj 2010 i Musikhuset Århus og i Silkeborg kirke. I 2012 er der en turne med 5 kirkekoncerter i maj måned.

Anmeldelse: Anders Gedsted, Midtjyllandsavis 5 stjerner

Praktisk info

Pris: 30.000kr
Antal medvirkende: 12 sangere, 1 percussionist + lydmand
Målgruppe: Kirker og andre størrer koncertsteder.
Anbefaling: Pinseoratoriet står sig flot i et kirkerum, men også i en moderne koncertsal. Der skal være rimelig god plads til ensemble og percussion sektion.